Mød en medarbejder
Jesper Højbjerre


“Jeg er jo nordjyde, men jeg kan ærligt sige, at jeg nærmest har det som blommen i et æg.”
Sådan siger Jesper – og hvis du har mødt ham, ved du, at det er sagt med et skævt smil og et glimt i øjet.
Jesper er Senior Cloud Architect hos os og har været en del af holdet i snart to år. Han arbejder med Azure-infrastruktur, skalerbarhed og back end-løsninger til vores største kunder – og han er typen, der både stiller skarpe spørgsmål og finder solide svar.
Han er med hele vejen fra arkitektur og design til implementering. Jesper har bl.a. spillet en central rolle i udviklingen af en løsning til håndtering af lastbildata hos en stor kunde – og i øjeblikket er han dybt involveret i et omfattende projekt i energisektoren, hvor der arbejdes med både infrastruktur, dataplatforme og integrationsløsninger.
Når Jesper bliver spurgt, hvad der gør en forskel i hverdagen, er han ikke i tvivl. Det er ikke kun opgaverne, men også rammerne omkring dem, der tæller.
Han fremhæver især:
- Den faglige sparring og samarbejdet i teamet
- Friheden til at arbejde fleksibelt og tage ansvar
- En 37 timers arbejdsuge uden krav om fakturerbare timer
- En ledelsesstil med tillid – og uden møder for mødernes skyld
- Månedlige 1:1-samtaler, der faktisk fører til noget
Når han ikke sidder med cloud-løsninger, er han i gang med crossfit 🏋🏻♂️ eller en podcast 🎧 – og han siger aldrig nej til en god kop kaffe ☕.
Vi er rigtig glade for, at Jesper er en del af holdet.
Og hvad med dig?
Brænder du for den nyeste Microsoft teknologi – og vil du være et sted, hvor vi prioriterer teamet og den faglige sparring, så ring til Rasmus Gude Gadegaard på tlf. 36991819.